© 2025 Makio – Designet af Aveo web&marketing
Det er sket flere gange. At jeg har spottet en tidligere kunde et sted i København og konstateret, at han eller hun også har set mig.
Selv om den naturlige reaktion ville være at gå i retning af hinanden eller som minimum at hilse, har personen i stedet kigget væk og bevidst sørget for at styre uden om mig. På trods af at vi netop har gennemgået et intenst forløb på tre, seks eller måske otte måneder, hvor vi har talt meget tæt om både arbejde og privatliv.
Igennem årene har jeg endda fundet ud af, at det samme er sket for samtlige af mine kolleger. Forklaringen er ikke, at vi lugter dårligt eller er irriterende mennesker – håber jeg.
Men vi arbejder med outplacement, hvilket betyder, at når en kunde – eller en kandidat, som vi kalder det – møder os, er vedkommende lige blevet fyret.
Vel at mærke hvis den virksomhed, han eller hun er på vej til at forlade, har stillet et rådgivningsforløb til rådighed med det formål at sende kandidaten godt videre til næste job. Det er der heldigvis mange virksomheder, der gør i dag.
Hvad der til gengæld er mindre heldigt, er, at reaktionen hos de fyrede personer næsten altid er den samme: Stor skyld og skam, masser af tårer og en udpræget følelse af ikke at slå til.
I nogle tilfælde er skammen så stor, at den fyrede vælger ikke at dele nyheden med familie og venner.
Jeg husker et tilfælde, hvor en fyret leder hver gang mødte op til vores møder iført jakkesæt, hvilket viste sig at hænge sammen med, at han ikke havde fortalt sin kone, at han var blevet fyret. Jeg kan sagtens forstå følelsen. Ingen kan lide at blive afvist, hvad enten det foregår i privatlivet eller arbejdslivet.
Jeg synes, at vi har pligt til at vise især de unge generationer, at fyringer er en naturlig del af arbejdslivet
Ikke desto mindre er vi nødt til at gøre op med den ultranegative tankegang omkring fyringer. For hvorfor skal det overhovedet være et tabu at være blevet fyret fra sin arbejdsplads?
Ifølge en gammel undersøgelse fra Djøf kommer ca. hver anden dansker til at opleve en fyring i løbet af deres arbejdsliv. Min erfaring er ovenikøbet, at rigtig mange er utilfredse med deres nuværende job og gerne vil i en anden retning. Alligevel er reaktionen sorg og skam, når de bliver fritaget for tjeneste.
Bemærkelsesværdigt er det også, at vi i Danmark har et arbejdsmarked, der i høj grad gør brug af muligheden af at ansætte og afskedige i takt med efterspørgsel og sæsonudsving.
Til sammenligning er det tæt på umuligt at fyre en medarbejder i Sverige på grund af diverse lovgivning. I Holland skal der en dommer til for at opløse en ansættelseskontrakt, mens det i Belgien er lovpligtigt for virksomheder at tilbyde fyrede medarbejdere outplacement – altså at sende dem godt videre til det næste job.
Derfor skulle man tro, at vi i Danmark efterhånden havde vænnet os til at blive hyret og fyret. Følsomheden er da også gået en smule ned i de 20 år, hvor jeg har beskæftiget mig med området.
Men fyringer er stadig absurd tabubelagte. Så meget at mange mennesker i fuld alvor tror, at deres nærmeste vil opfatte dem som dårligere mennesker, hvis de fortæller, at de har mistet deres job. Uanset at det måske er sket, fordi en fabrik eller en afdeling er blevet lukket.
Jeg forstår selvfølgelig godt, at en fyring kan være flov. Fakta er bare, at langt de fleste fyringer ikke hænger sammen med medarbejdernes performance, men snarere med et løbende behov for skalere op og ned. Derfor er vi nødt til at bekæmpe den skam, der følger med fyringerne.
Særligt i en tid, hvor samfundet som sådan kæmper hårdt med den mentale trivsel. Jeg synes, at vi har pligt til at vise især de unge generationer, at fyringer er en naturlig del af arbejdslivet. Det gør vi i første omgang ved at tale højt om det, når vi hver især mister vores job.
Har du bare en lille my af overskud i din fyringsproces, gør du derfor mange en tjeneste ved at annoncere din situation på Linkedin og at eje samtalen, når du i forskellige sammenhænge skal redegøre for, hvad du laver. Gør det med oprejst pande.
Måske er du blevet opsagt med tre måneders løn og har fået tid til at tænke over, hvad du rigtig gerne vil. Det er faktisk som oftest det, der kommer ud af fyringer: Et job, der passer kandidaten bedre. Om du hilser på gaden, må du til gengæld selv om.
For jeg forstår godt, at mine kolleger og jeg minder dig om noget, der gjorde ondt. Men jeg synes helt ærligt, at det er på høje tid at sætte gang i nedbrydningen af et af de mest tabubelagte områder i Danmark anno 2024.
Når du tilmelder dig Makios nyhedsbrev via e-mail får du viden, konkrete råd og inspiration om HR, karriere, ledelse, et bæredygtigt arbejdsliv samt invitationer til events. Du vil også modtage information om vores ydelser, og du kan til enhver tid framelde dig igen. Læs, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
© 2025 Makio – Designet af Aveo web&marketing
Hvis du er i tvivl om noget, så tøv ikke med at ringe til os på 8874 4912