Det er i modstrid med virksomheders interesser at være lukkede om fyringer

Men hvor virksomhederne gladeligt taler om alle processerne frem til den ufrivillige afsked, bliver selve fyringen typisk ledsaget af mørke og røgslør – som vi så det i Coloplast og tidligere på året også i Ørsted, hvor afskeden med direktør Mads Nipper først blev kommunikeret som en fælles beslutning og siden som en fyring. Det er både paradoksalt og i direkte modstrid med virksomhedens interesser.

Åben og ærlig kommunikation er fuldstændig fraværende

Det skal forstås sådan, at der for virksomhederne ville være stor værdi i at kommunikere åbent og ærligt omkring deres opsigelsesprocesser. Det gælder i særlig grad for de virksomheder, der bekymrer sig så meget om de ansattes ve og vel, at de har et set-up, som griber fyrede medarbejdere og hjælper dem med at lande deres næste job.

I den forbindelse er det værd at nævne, at knap to tredjedele af alle fyringer i danske virksomheder bunder i strategiske beslutninger som lukning af afdelinger og nedskæringer. Kun i 36 procent af tilfældene peger pilen på medarbejderens arbejdsindsats. Det viser en YouGov-undersøgelse fra 2024 om danske virksomheders håndtering af fyringer.

Altså er det som oftest ikke medarbejdernes skyld, at de bliver fyret. Alligevel er emnet så tabuiseret, at vi gang på gang hører store virksomheder fortælle historier om, at topchefens farvel sker i fuld enighed parterne imellem – og først senere slipper det på den eller anden måde ud mellem sprækkerne, at der var tale om en regulær fyring.

Når der er tale om almindelige medarbejdere, bliver der i mindre grad fundet på dækhistorier, men døren til processen bliver ikke desto mindre holdt lukket for offentligheden.

Virksomheder kender til potentialet, men agerer ikke

Mit indtryk er, at der primært er to årsager til lukketheden.

Enten er virksomhederne bange for, at de ved at være åbne omkring fyringer gør det sværere at tiltrække og fastholde medarbejdere. Selv om det efter al sandsynlighed forholder sig modsat. Med andre ord ligger der logisk set masser af goodwill gemt i at være tydeligt omkring, at man som virksomhed gør alt, hvad man kan for at sikre medarbejderne en værdig opsigelsesproces og et nyt job.

Den anden mulighed er virksomheder, som rent faktisk anerkender, at der er fordele forbundet med åbenhed og ærligheden på området – jeg har talt med flere af dem, så jeg ved, at de findes – men som alligevel ikke ønsker at være de første til at bryde tavsheden. Igen bunder det i frygten for at støde nogen fra sig og tabe kampen om fremtidens medarbejdere.

Generation Z leder netop efter åbenhed

Der er noget udpræget paradoksalt ved på den ene side at anerkende en problemstilling og på den anden side at undlade at reagere på den. Især fordi de fleste virksomheder så udmærket kender til udbyttet af employer branding, hvor man opnår loyalitet og interesse ved at skilte med sine værdier.

Især for de yngre generationer – populært kaldet generation Z – er det et udpræget plus at være ærlig og autentisk som virksomhed. Generation Z både forventer det og går i retning af det. På den måde kan åbenhed meget vel være en slags fremtidssikring af især de virksomheder, der lige nu har svært ved at tiltrække medarbejdere. I 2030 vil generation Z vel at mærke udgøre cirka 30 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Jeg glæder mig stort til, at den første virksomhed herhjemme bryder tavsheden og stolt proklamerer, at afskedigelser er et grundvilkår på det danske arbejdsmarked, og at virksomheden altid behandler sine medarbejdere med værdighed – også i forbindelse med det ufrivillige farvel.