Det handler om, at fortællingen om mit job typisk åbner døren for hel masse betragtninger om, hvad der er galt med sidemandens job. At han eller hun er frustreret over relationen til chefen. At de mål, vedkommende bliver bedt om at opfylde, er ugennemsigtige. At virksomhedskulturen er giftig. Eller at personen ikke kan spejle sig i virksomhedens værdier.
Det er typisk her, jeg stiller spørgsmålet ”hvorfor siger du ikke op?”. Hvorefter blikket flakker, og personens alarmberedskab sætter i gang.
JEG HAR ALTID RÅDET FOLK TIL AT SPARE OP. AT SAMLE LIDT FUCK YOU-MONEY. JEG KALDER DET OGSÅ FOR EN SIG OP-SPARING
Herefter følger en masse forklaringer på, hvorfor det er ganske umuligt for vedkommendes at sige sit job op. Og meget af det giver super god mening. For selvfølgelig er det bekymrende at kvitte sit job uden at have noget andet på hånden. Især hvis man står med hus, bil, regninger, børn og ansvar op over begge ører. Og det gør mange af os. Det er der ikke noget som helst galt med.
Men det der er galt – i hvert fald i min optik – er det manglende mod til at ændre på en situation, som er negativ. For en negativ arbejdssituation kan føre til stress, angst, depression, skilsmisse og alverdens anden mistrivsel. Og kan man lykkes med at flytte sig til en anden og mere positiv arbejdssituation, var det jo i høj grad at foretrække.
Desværre kan både en fyring og egen opsigelse være et uoverskueligt mørke at træde ind i. Det er synd og skam ud over alle grænser.
Jeg møder normalt mennesker, efter at de er blevet fyret. De deler meget ofte også en masse historier om, at de var kørt sur i deres job, var på vej væk eller havde mistet motivationen. Når jeg spørger, hvorfor de dog ikke selv sagde op, inden det endte med en fyring, kommer nogenlunde samme svar som til middagsselskaberne. Det handler om økonomi, tryghed og identitet. Men mest om økonomi.
Jeg skal skynde mig at nævne, at jeg ikke finder nogen personlig tilfredsstillelse i at trykke på panikknapper i nogen som helst sammenhæng. Blot har jeg et ønske om at prikke lidt til mennesker, der går på arbejde hver morgen med en lille klump af forkerthed i maven. Og så er jeg helt ærligt fascineret af, hvad det er, der får så mange til at holde igen med at realisere deres drømme.
For det er jo paradoksalt. Mennesker, der er utilfredse med deres job, tør ikke at sige op. Mennesker, der lige er blevet fyret, turde heller ikke at sige op. Og nu, da de er uden job, tør de ikke nødvendigvis skifte branche, tage en ny uddannelse eller springe ud som selvstændige. På grund af økonomi og uvished om, hvordan det hele skal gå.
Jeg har altid rådet folk til at spare op. At samle lidt fuck you-money. Jeg kalder det også for en sig op-sparing. Et alternativ er at undlade at sætte sig for hårdt økonomisk. At lade være med at låne det højest mulige beløb i banken når du skal købe en bolig. Hvis det allerede er for sent for dig, kan du i stedet fokusere på opsparingen. Hvis det på nogen måde er muligt.
Det kan for eksempel være tre gange din månedsløn, som du lader stå på en konto. På den måde skaber du friheden og et økonomisk råderum, der gør det muligt at sige op, blive fyret, skifte karriere, blive langtidssygemeldt eller hvad ved jeg. Vel at mærke uden panik.
Der er noget udpræget trist ved at se indgroede vaner og manglede mod fastholde mennesker i et utilfredsstillende arbejdsliv.
Heldigvis ser mine kolleger og jeg også det modsatte: Mennesker, der finder ud af, at det ikke er verdens undergang at blive fyret. Ligesom det bestemt ikke er verdens undergang at sige op.
Det virkeligt paradoksale er nemlig, at mennesker, der griber ud efter deres drømme, meget ofte lykkes med deres projekter. Og økonomien spiller i langt de fleste tilfælde en mindre rolle, end man skulle tro. Der kan altid drejes på knapper, der skruer ned for forbruget i en periode. Og din familie er sjovt nok dem, der allerhelst vil hjælpe dig med at realisere dine planer.
Faktisk kan det med bare en lille smule hjælp være muligt at vende usikkerheden til det bedste, der nogensinde er sket arbejdsmæssigt. Fordi uvished og økonomisk usikkerhed kan føles som et gigantisk prustende monster under sengen. Men når man så får tændt lyset, viser det sig i de fleste tilfælde kun at være en lille nullermand.
Når du tilmelder dig Makios nyhedsbrev via e-mail får du viden, konkrete råd og inspiration om HR, karriere, ledelse, et bæredygtigt arbejdsliv samt invitationer til events. Du vil også modtage information om vores ydelser, og du kan til enhver tid framelde dig igen. Læs, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du er i tvivl om noget, så tøv ikke med at ringe til os på 8874 4912