Erhvervspsykolog: ”Ledere står i et paradoks mellem at tage vare på deres medarbejdere og huske at tage vare på sig selv”

”Mange ledere har igennem årene spurgt mig, om jeg ikke har et quick fix, der løser deres problemer her og nu. Det har jeg ikke. Men jeg kan give dem noget, som er mere langtidsholdbart. Jeg kan lære dem en ny måde at leve deres liv på. En tænkning hvor de accepterer at livet er fyldt med op- og nedture, og hvor de som ledere bliver i stand til at navigere i de mange modsatrettede krav, der findes i enhver organisation og i livet som sådan,” siger Mette Thingstrup.

Ledere skal tage vare på andre – men må ikke glemme sig selv

Erhvervspsykologen har skrevet bogen ”Livsledelse – at mestre livets paradokser”, som sigter imod at gøre ledere bedre til at leve deres liv – for dermed at få det overskud, som det kræver at være en god leder. 

Men hvad er livsledelse overhovedet for en størrelse?

”Livsledelse er mest af alt en måde at forholde sig til sit liv. Det handler om at tænke anderledes og om at acceptere, at livet er fyldt med en masse paradokser, der kan gøre det vanskeligt at finde mening som menneske og gøre det vanskeligt at komme i mål som leder. God ledelse kræver overskud til at navigere i paradokserne. Og helt overordnet står ledere i et paradoks mellem at tage vare på andre og huske at tage vare på sig selv,” siger Mette Thingstrup.

”Har man et stort fokus på at tage sig af andre, kan det meget nemt komme til at gå ud over en selv. Det gælder den enlige mor, der prioriterer sine børns behov så højt, at hun selv risikerer at brænde ud. Og det gælder i høj grad ledere, som gerne skal have et stort overskud, hvis de skal kunne være agere forbilleder og lede vejen for andre. Men det overskud har man typisk ikke, hvis man ikke har det godt med sig selv,” tilføjer hun.

Meget ledelsesteori foregøgler sandheden

Udover at være splittet mellem sin egen og sine medarbejderes trivsel er ledere ofte splittet mellem en forventning fra medarbejderne om at skabe både nytænkning og stabilitet. Vel at mærke på samme tid. Eller en forventning om at lederen konkret skal fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre, samtidig med at lederen skal lytte og inddrage medarbejderne mere.

Tilsyneladende uløselige opgaver der skaber pres, stress og kan medføre en følelse af ikke at slå til. Men som altså kan afhjælpes ved at acceptere paradokser som en del af livet få redskaberne til at håndtere dem.

”Man kan ikke bare løse paradokser, som i deres natur er modsatrettede. De har ikke et quick fix. Dermed også sagt at meget ledelsesteori foregøgler sandheden ved at påstå, at hvis man som leder gør X, Y eller Z, skaber det god ledelse. Det er simpelthen ikke rigtigt. Mange ledere bliver paralyserede og får svært ved at handle, når de møder paradokser. Ved at ændre på sin tænkning bliver man i højere grad sat fri til at lede med udgangspunkt i, at livet ikke er sort/hvidt, men kræver refleksion” siger Mette Thingstrup.