Flere og flere danskere er ikke på det rigtige karrierespor

Udgivet 22. maj 2025

Læs på 4 Minutter

Publiceret i DANSK HR

Danskerne har en udpræget tendens til at undlade at realisere deres karrieredrømme. Det gør sig særligt gældende blandt de mest efterspurgte.

Graden af arbejdsglæde hænger alt andet lige tæt sammen med, hvorvidt en bestemt medarbejder føler sig på rette spor i karrieren. Er det ikke tilfældet, og har vedkommende i højere grad lært at leve med sit job, vil medarbejderen aldrig kunne blive optimalt tilfreds. Ganske bemærkelsesværdigt er der betydelig vækst i gruppen af medarbejdere, som føler sig på karrieremæssigt vildspor. Det fortæller Jesper Magnusson, adm. direktør i outplacement-virksomheden Makio.

”Cirka halvdelen af vores kandidater vurderer selv, at de ikke er på det rigtige karrierespor, og tendensen er uden tvivl stigende. Det gælder i særlig grad de mest efterspurgte, som ofte er så meget i jobrotation, at de aldrig når at forholde sig til eller tage konsekvensen af, om de i virkeligheden har lyst til noget andet,” siger Jesper Magnusson.

”Absurd let” at ændre på sin arbejdssituation

Direktøren understreger, at danskerens uindfriede karrieredrømme i nogle tilfælde handler om at skifte til nye brancher, at springe ud som selvstændig eller at gennemføre en helt ny uddannelse. Men ønsket om forandring kan lige så vel handle om mindre justeringer som mere fleksibilitet, mere ansvar, forfremmelser, mere mening med arbejdslivet en anden måde at blive ledet på.

Man kan sagtens have en tendens til at konkludere, at man er lykkelig i sin karriere, hvis man er efterspurgt og måske ovenikøbet tjener gode penge – men det er jo ikke det samme.

Under alle omstændigheder peger Jesper Magnusson altså på, at flere og flere holder sig tilbage fra at agere på en utilfredsstillende jobsituation. Det sker på grund af frygt for at stille krav, på grund af indgroede vaner, eller fordi de simpelthen har opgivet at forfølge deres drømme.

”Det lyder måske spøjst, men efter 20 år i branchen er min erfaring, at det meget ofte er absurd let at ændre på sin jobsituation. Jeg plejer at sige til folk, at hvis de gerne vil være balletdansere, er de formentlig blevet for gamle, men at det meste andet formentlig kan lade sig gøre. I de fleste tilfælde er det mindre ønsker, der er tale om. Her handler det primært om at sætte sig nogle mål, stille nogle krav og kommunikere det til de rigtige mennesker. Ofte skal der ikke mere til,” siger Jesper Magnusson og understreger, at selv større karrieskift ofte er nemmere at realisere, end man umiddelbart skulle tro.

”Der er ingen grund til at italesætte, at springet fra at være almindelig lønmodtager til at være selvstændig skulle være specielt stort. Der er selvfølgelig forskel på brancher, men generelt ser vi en meget fremadstormende tendens til, at folk indretter sig på egne vilkår i en porteføljekarriere med flere forskellige arbejdsgivere, stor fleksibilitet og så videre. Derudover tror jeg, de fleste vil blive overraskede over, hvor meget der kan lade sig gøre ved at ændre lidt på sine prioriteringer, skrue lidt på økonomien og bede om hjælp og forståelse fra sin familie. Det er sjovt nok dem, der allerhelst vil hjælpe en med at realisere sine drømme,” siger han.

Generation Z er et forbillede

Også Ann Forup Helmich, indehaver af virksomheden Forup Helmich & Associates, har øje for tendensen omkring danskernes uforløste karriedrømme. Ledelseskonsulenten har speciale i, hvordan virksomheder bedst muligt tilpasser sig unge medarbejdere, og peger på, at de ældre generationer i høj grad har noget at lære af den ellers udskældte generation Z, som blandt andet har ry for at være forkælede og svære at lede.

”Det kan godt være, at generation Z virker forkælede, men det gør de måske, fordi de ikke finder sig i lige så meget, som vi andre gjorde, da vi gjorde vores indtog på arbejdsmarkedet. Generation Z er meget bedre end alle os andre til at sætte foden ned og være tydelige omkring deres ønsker og krav. Det kunne mange af os lære noget af, for det at stille krav er jo langt hen ad vejen måden at få opfyldt sine ønsker og realiseret sine karrieredrømme,” siger hun.

Risikabelt at tage samtalerne – endnu mere risikabelt at lade være

Ann Forup Helmich opfordrer i den forbindelse virksomheder til at tage mange flere udviklingssamtaler med medarbejderne. Vel at mærke ikke kun for de yngre generationer, men alle medarbejdere.

”Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen tænker, at der som virksomhed er en risiko ved at facilitere de her udviklingssamtaler. Men jeg vil til enhver tid sige, at det er mere risikabelt at lade være. Risikoen ved ikke at forholde sig til om medarbejderne oplever at være på den rigtige hylde, er at medarbejderne mister forbindelse til virksomheden og søger væk, fordi de ikke føler sig udviklet, værdsat og ledelsesmæssigt omfavnet. Det gælder særligt de medarbejdere, der er mest efterspurgt og derfor i forvejen er mere tilbøjelige til at se i en anden retning,” siger hun.

Er det lykken at være efterspurgt?

Også Jesper Magnusson fra Makio peger på, at de mest efterspurgte medarbejdere bør øge deres fokus på, hvorvidt de føler sig på den rette hylde i karrieren. Han anbefaler disse medarbejdere at mærke efter og at tillade sig selv at stille krav om forandringer og forbedringer, hvor det er relevant.

”Man kan sagtens have en tendens til at konkludere, at man er lykkelig i sin karriere, hvis man er efterspurgt og måske ovenikøbet tjener gode penge – men det er jo ikke det samme. Selv hvis man som eksempelvis IT-programmør kan få et nyt job ved at knipse med fingrene, er det stadig meget vigtigt at arbejde sammen med nogle inspirerende mennesker og blive ledet på en god måde. I sidste ende vil det altid være arbejdsglæden, der driver værket,” siger han.

”Som virksomhed er det vigtigt at turde åbne for den dialog. Og man behøver ikke at være så bange for, om det får nogle medarbejdere til at forlade virksomheden. Hvis man tager sin holdning til udvikling af medarbejderne seriøst, skal man også turde at udvikle dem ud af firmaet. Det kan være enormt positivt for den pågældende medarbejder, hvis vedkommende i virkeligheden hellere vil noget andet. Samtidig er der en hel masse employer branding i det, for at være kendt for sådan en tilgang kan være med til at stille virksomheden meget positivt i forhold til fremtidig rekruttering, ” tilføjer Jesper Magnusson.

Foto: Magnus Møller

Vil du vide mere?
  • Jesper Magnusson er adm. direktør i outplacement-virksomheden Makio og har +20 års erfaring med outplacement – rådgivningsforløb der hjælper fyrede medarbejdere videre til et nyt job
  • Ann Forup Helmich er ledelseskonsulent med mangeårig erfaring inden for rådgivning om ledelse af personer fra generation Z

Tilmeld dig Makios nyhedsbrev for virksomheder

Vores nyheder er håndplukket til dig, som arbejder med HR eller er leder. Du får inspiration og viden inden for HR, ledelse, karriere og et bæredygtigt arbejdsliv.

Når du tilmelder dig Makios nyhedsbrev via e-mail får du viden, konkrete råd og inspiration om HR, karriere, ledelse, et bæredygtigt arbejdsliv samt invitationer til events. Du vil også modtage information om vores ydelser, og du kan til enhver tid framelde dig igen. Læs, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ræk ud og hør, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed

Hvis du er i tvivl om noget, så tøv ikke med at ringe til os på 8874 4912

Kontakt os

Ja tak - Jeg er blevet tildelt et forløb og vil gerne høre mere

Ja tak - jeg vil gerne høre mere