Når virksomheder udvikler nye koncepter eller introducerer ændringer, sker det som regel ved, at en lille gruppe mennesker beslutter, hvilken vej en større gruppe mennesker skal gå. Den norm er imidlertid smidt væk og vendt på hovedet på Betty Nansen Teatret i København.
Her har direktørmakkerparret Elisa Kragerup og Eva Præstiin i stedet udviklet og introduceret en metode, kaldet kollektiv samskabelse. Den er karakteriseret ved at nedbryde hierarkier, udnytte tværfaglighed og at styre i nye retninger uden på forhånd at kende målet.
Metoden er ikke for alle, for man skal have lyst til at være med på gulvet tidligt i processen og være med til at skabe noget, som ingen reelt ved, hvad er.
”Vi har igennem flere år arbejdet med og forfinet en metode, der tager udgangspunkt i kunstneriske forløb, men som sagtens kan bruges til at designe udviklingsprocesser i andre organisationer og virksomheder. Det handler grundlæggende om at blande fagligheder og at gøre så mange som muligt til en del af den skabende proces. Vel at mærke på en måde, som står helt åben, og hvor meget lidt er besluttet på forhånd,” siger teaterdirektør Elisa Kragerup.
Konkret kan det ske ved at lege og eksperimentere sig frem til indholdet i en teaterforestilling og lade både skuespillere og dansere tage del i skabelsen frem for udelukkende at lægge denne i hænderne på en instruktør og en producent.
Men kan en så vild og kompromisløs tilgang til udvikling virkelig integreres i mere traditionelt tænkende virksomheder? Ja, lyder svaret.
Ikke kun fra teatrets to direktører, men også fra forsker Mette Tranholm, som i syv år har fulgt de kreative processer på Betty Nansen Teatret og publiceret en artikel om resultaterne i det internationale tidsskrift Journal for Artistic Research.
Heraf fremgår det blandt andet, at kollektiv samskabelse er velegnet til at genforhandle fastlåste roller i en organisation, og at metoden skaber en stor grad af ansvarsfølelse blandt medarbejderne, fordi målet bliver nået via samarbejde og refleksion frem for rent diktat.
Mette Tranholm konkluderer derfor, at ideerne har relevans langt ud over scenekunstens verden – særligt i organisationer hvor kompleksitet, kreativitet og tværfaglighed er i spil.
”Metoden er ikke for alle, for man skal have lyst til at være med på gulvet tidligt i processen og være med til at skabe noget, som ingen reelt ved, hvad er. Men de seneste par år har vi været i stand til at tiltrække nogle kunstnere på et niveau, som ikke burde være tilgængeligt for et lille teater i Danmark. Grundlæggende køber de ind på, at det er utopisk at tro, at ét menneske alene kommer frem til gode løsninger i en kompleks verden,” siger Eva Præstiin, direktør på Betty Nansen Teatret.
Hun understreger, at metoden er at betragte som et kreativt værktøj, hvilket betyder, at den udelukkende kommer i spil i forbindelse med udviklingsprocesser. Dermed også sagt, at der på teatret findes masser af arbejdsområder, hvor hierarkier og arbejdsprocesser ikke er til forhandling.
Der er udgivet en række artikler om kollektiv samskabelse samt produceret en dokumentarfilm, som kan ses på teatrets hjemmeside:
https://bettynansen.dk/betty-udvikler/dokumentarfilm-kollektiv-samskabelse/
Når du tilmelder dig Makios nyhedsbrev via e-mail får du viden, konkrete råd og inspiration om HR, karriere, ledelse, et bæredygtigt arbejdsliv samt invitationer til events. Du vil også modtage information om vores ydelser, og du kan til enhver tid framelde dig igen. Læs, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du er i tvivl om noget, så tøv ikke med at ringe til os på 8874 4912
